Der stod to løvfulde asketrær i vor gamle græsgro’de gård, så knejsende højt, så kongelig frit de end i mit minde står. Jeg ser dem endnu, de kæmper grå, hvor stolt de mod sky sig skød, og mødtes højt over hus og tag, hvor kronerne sammenflød. De dryssede deres vingefrugt, når rosernes tid var nær, og samlede hid fra mark og skov al himlens mælende hær. Der fløjted irisk, der larmed spurv, der gækked gøgen i vår, mens grønne skyggers legende spil gled over den gamle gård. Og meldte sig høst med regnfaldsdøgn og nordenstormenes sang, da sused det vildt i de gamle træer som hundrede harper klang. Da hviled sig høg på bladløs gren, når dagen var tågegrå, og krage hvæsed og ugle skreg, når skumringens stund drev på — De knejste så højt, så kongelig frit, de aldrende kæmper to — måske var det selve den store Pan, som tjældede der sit bo,.

Hans Henriksen - Askene

Item catalogue number:
1673
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Barbara
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde