Elskede, ser du, hvor mørket forsonende glider i nætterne ind? Høstnattens hymne strømmer fuldttonende gennem mit undrende sind. Elskede, hører du tonen fra havet, Sangen om sorg og om død? Bølgen må eje en harpe begravet dybt i sit lønlige skød. Skoven har lænet sit lyttende øre tyst mod den talende jord. Hvad om det evige vil den få høre nu, mens nætterne gror? Elskede, ser du bag skyernes grånen skimtes en lysende lød? Ved du, histoppe har hemmeligt månen hævet sin høstlige glød? Ræk mig din hånd, at vi sammen kan møde Natten, som nu bliver til — Mørkets forjættelse — dagen, der døde — Timernes evige spil.

Hulda Lütken - Høstnat

Item catalogue number:
1652
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Memento Mori
Collection:
Hulda Lütken
Next collection:
Iben Nielsen