I nat stod stjernen bag hvide hegn, og aftenrøden bar sære tegn. Det skjalv af mørke omkring min fod, og angstens syner jog i mit blod. En gammel angst, i så ny en form. Det voldte en nat med en øde storm. Det hvisked en nat med sin sorte mund — som lånte mig døden en evig stund: Jeg er den dag, som blev født i går. Jeg er den sæd, som ej nogen sår. Jeg er den sandhed, som alle tror. Jeg er den angst, som bestandig gror. Jeg er det dybeste, som du véd. Jeg er den evige hemmelighed!.

Hulda Lütken - Memento Mori

Item catalogue number:
1652
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Mennesket gransker...
Collection:
Hulda Lütken
Next collection:
Iben Nielsen