Der suser hyld, der synger fugl, der syder sol i hver en vrå, der ånder liv i lys, i skjul, og himlen blåner, o, så blå, og luften dirrer varmemæt. Ud over engen er et net af gyldent drys og grønne lyn. Og lærken stiger højt op, højt mod himlens tjæld. Fra skovens bryn, fra dybest hæld gå tusind fuglerøsters fløjt — Og åens bølge, lind og varm med lade sprøjt slår om min arm. Og tangen vinder blanke bånd omkring min hånd, der hænger hed ned i de grønblå vande. Den skipper, som histude gled vil han mon lande? Nej — til havs. Og hylden her, den er vist tavs, dens blade ingen øjne har — så tror jeg, jeg vil dukke i vovens. Glimreglar — — —.

Iben Nielsen - Midsommerdag

Item catalogue number:
1659
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Minde
Collection:
Iben Nielsen
Next collection:
Language