Vores mål, vort mødrene-eje, vort ædleste arveguld, som gyldned vor fortids veje og åbned det frodige leje for andens bærende muld. Så frisk som vårdagens vande, så stærk som stormenes hær, så synkende dyb, som den æterens drøm der skælver i nordlysets skær. Du har sødme som sidskenens sange og flamme som sommerens lyn, og mæle som brændingens styrtende sø mod klittens sandede bryn. Du har duft, som den vilde Rose, der løves ved vej og væld, og salt som havgusens åndedrag når høstdagen lider mod hæld. Det var i vor sagas morgen, den skinnende, gyldenblå, Du groede frem af folkets sjæl, så ungdomsmodig og sejersæl for egne veje at gå. Du voksed med tidernes skiften, tog farve af skov og sø, fik drøm fra den blomstrende hede og vidsyn med hver en skude, der spændte sejl under ø. Og folkets tårer dig dugged, dets glæde lånte dig glans, og alt, hvad slægterne elsked og stred, Du virkede ind i din krans. Du svulmed i nyskabt vælde, da livet var stærkt og ungt, da syngende kraft var dets væsen og intet virke for tungt. Du strømmed i rungende rytme fra skjaldens viede mund, når kæmperne sad om de brede bål med flammernes guld på hjelmenes stål og værget i armens rund. Du syded som hvideste vande om vikingsnækkernes stavn, Du trilled som som klareste perler i folkesangenes favn. Du tordned på hav og hede i orlog og ledingsfærd, Du hulked i mødrenes klage ind under de løvede træer. Du steg som en glansfuld bølge Da kraften vågned påny, og stod som guldæbler mod himlens hvælv i glans af det solrøde gry. — Vores mål, vort dyreste eje, vor tolk i liden og lyst, med streng for hver hjertetone der skælver i folkets bryst.

Hans Henriksen - Vores mål

Item catalogue number:
1673
Size:
3 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Øhlenschlæger
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde