Vel stedes du blandt de døde, og deler skyggernes kår, men dog fra hjerter, der gløde, Solbølger imod dig går — Vi rækker dig hænder i møde hen over de hundrede år. Du kom, som en morgen rinder med magt over himlens blå. Du stormed den verden, der skinner højt over skyernes grå, de svimlende solblå tinder, som ingen af os skal nå. Du solomstrålede høje, der løste sjælenes bånd, hvor stolt dit luende øje, hvor blid din gavmilde hånd! End hungrige vi os bøje mod funkerne fra din ånd. Den højbårne livets glæde, Du gød som vin i vort sind, det dybe smeltende kvæde Du sang i hjerterne ind, står nu om dit kongesæde som evige stjerners skin. Og nu det våres om lande bag vintrens hastende sky, mens døgnets væltende vande syder mod soltændt gry; din høje, herlige pande skal lyse for os påny. Og stedes du blandt de døde, hvor ej er sol eller vår: din hellige ild skal gløde i hjerter, som dit forstår — Vi rækker dig hænder i møde hen over de hundrede ar.

Hans Henriksen - Øhlenschlæger

Item catalogue number:
1673
Size:
2 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Årsskifte
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde