Der står som et tegn i himlens sky, et flammende frelsens sværd; det lyned over den gamle by, alt fra hint fri fødte morgengry med hævnens skarlagenskær. Og rygtet pløjer sit gyldne spor frem gennem seklernes dis; det løfter et navn mod dagens sol, Genrejsningens evige livssymbol: den ridders fra Nørreris. * Der spiller sol i gamle gårdes skjul, på brune trappegavles møre sten, på stenkulstjæret, bugtet bindingsværk, og mellem brede lindes blomstergrene. Der pranges tappert på det snævre torv, og hestetrav de stejle stræder fylder: men glansen fra hin fjerne dådens stund står solhøjt over hverdagsstræbets mylder. Træd tyst på denne jord, der fik sin dåb, da folkets liv var stedt i svarest våde, da trællebøjlen klingred om dets fod, og ingen ævned runerne at råde. Det hvisker mellem tøjhushavens træer om sagas tidehverv i trængsels dage; og Gudenåen strømmer dyb og tung med frasagn om en stund med kvad for klage: En vårnat, stjærneløs og tungsindsgrå, i drømmefyldt forventning ånded jorden; i gård og gade søvnigt klir af jern mens fugletrækket fløjted over fjorden. Formummet fjæled sig en helteflok, som trådte farens færd ad skilte veje; tre tylvter mænd, der satte livet ind for folkesindets dyrest elsk og eje. Det sidste midnatsklemt tog luften hen, det runged bort i mulm og tåger kolde; da hørtes gjald og gny i grevens gård, da braged det af stål mod hårde skjolde. Forvirret trommelyd og tunge tråd, og fakkelskær og kamp i trange gyder, afmægtig harm og høje sejrsråb mens broens planker frit ad strømmen flyder. Det fløj som lynbud langs den lave lyng, frem over skov i brud og brede vande, det klang som tusind klokkers kæmpekor: Tyrannen fældet! Sol står over lande! Og folket ranked ryg og slog sig fri for hver en lænke, som dets bryst omspændte: og Danmarks rige hvælvede påny sit skjold for hjerter, der for æren brændte. * Der står som et tegn i himlens sky, et flammende frelsens sværd. Det funkler over den gamle by mens dage dæmre og dage fly for nætternes stjerneskær. Og ses det skal gennem fjerne år og blinke i høst og vinke i vår og skinne sjæle i brand, så vidt som havet sin brænding slår om Niels Ebbesens fædreland.

Hans Henriksen - Randers

Item catalogue number:
1673
Size:
3 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Reflektion
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde