Se, det blåner påny over dagenes løb, og det bryder og brister bag brunskællet svøb; der går solstrålespil over blomstrende bund, mens vårbien kysser hver guldstjernes mund. Lyt til kildernes klang, hvor de kalder i kor, hør på bølgernes sang i den larmende fjord! Der står sommertegn over vor fædrene jord. Som den skyllende sø ved vor sivgro'de kyst vil vi bryde hvert bånd om vort bankende bryst. Med den frejdige vår vil vi fylde vort sind, mens vor tanke ta’r langfart med morgenens vind. Og i soldagens lyn vil vi tjælde vort bo, og med videre syn og med fastere tro vil vi spænde mod skyen vor regnbuebro. Stryg fra brynet den skygge, der sløred dit blik, se, dig venter den arv, som fra ætten du fik. Lad den strømmende havbrise ilte dit blod, og hvert forhug træd ned, der vil standse din fod. Og med musklernes magt imod stormenes kast, og med dagen i pagt og med hu, der har hast, skal du vinde dit mål før dit håb holder rast. Vi vil stride os frem mod en fuldere dag, med lys over land og med glans om vort flag; og om tvivlen os tynged mod mulde i fjor: der er sommer for den, der på sommeren tror. Rejs dig rank fra din stol, vist er vinteren endt! Se dig ud mod den sol, som din rude har tændt! Den vil vokse med hveden, den dyreste drøm dine dage har kendt.

Hans Henriksen - Nytid

Item catalogue number:
1673
Size:
2 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Når? —
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde