Du søde sang min sjæl har drømt   i dage dødsensgrå! Du sang om rene hjerters lyst   og glæder gyldenblå! Når kommer du med liljeluft   fra fjerne tiders maj, ad morgensti, i perleskær, mens ranker dugges, rugen drær   langs hverdagsvirkets vej?  Du stærke stridssang, som mit sind   har lyttet tungt imod! du kæmpekvad som storm og ild   med magt af slægters blod! Når stiger du i tordenbrus   på vingers slagfjerspragt, mod sol, mod sol, i sejrsfærd, i glans, som guders luesværd   mod stjerners riger strakt?  O, kvad af lyn og lues æt!   O, sang af solfyldt bryst! O, kæmpelur som havets vejr!   O, spil til hjerters trøst! Vi ser mod tiders solhvervstegn   med åndens svimle sans, og drømmer under hjerters skælv om nye verdners stjernehvælv   og nye himles glans.

Hans Henriksen - Når? —

Item catalogue number:
1673
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
O, frihed
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde