Nej, vi vil ikke længere dådløst kære, alt lysner dag til næste sommers ære. Det gløder gyldent over breden bølge — Du høje sol, vi vil din bane følge! Den vårgud blæser hærbud over høje han sprænger frem med sejr i sind og øje; den sorte is, som bandt den vilde vove, den brister for hans gangers gyldenhove. Og skyer flænges for hans bil, den blanke, og græsset grønnes over brink og banke, så vidt som aldrig før sig dagen hvælver, og i hvert mindste liv en verden skælver. Alt længe nok vi trådte tungt af møde, og hjertet frøs i dybe nætters øde; nu vil vi slænge bort al byrd og tynge, thi vårens fugle om vort hoved synge. Nu vil vi ud at plante plov i mulde, påny skal alle lader høstes fulde; og gryets glød skal gyldne vore kinder og rødne blodet, som til hjertet rinder. — der driver harpiksduft igennem lunde, det ånder tyst fra blide blomstermunde — kom ud, kom ud, og lad med sang os love de gamle guder i de grønne skove.

Hans Henriksen - Ny vår

Item catalogue number:
1673
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Nytid
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde