Hist på fabrikken tit det var min fryd at se arbejderskaren uden lyd udforme flinkt og let det bløde ler til fade, kander, krus og meget mer. Du kande, som kun hvidglasuren fik, Dig søger med langt større agt mit blik, end vasen, gjort med kunst for fyrstens hus; jeg priser dig, du simple fad og krus. Jeg agter disse tusind jævne ting, som inden kort vil spredes trindt omkring til håndværksmandens og til bondens bo, hvor møjen har sin knappe måltidsro. På gavnløst flitter har jeg set mig mæt; dets tomme pragt undværer folket let. Men held den hånd, der skaber tyst for dem, de arbejdstrætte i de lave hjem! Js, held og atter held hver ukendt mand, der formed skålen, til hvis simple rand går varm og hastig mangen tørstig mund, når slidet har sin korte hvilestund. Ak, denne hånd, hvis værk vi går forbi, langt mere undværlig er end vi, som blæser bobler blot af smukke ord til luksus for de overmættes bord. O, den som kunne give verset så, den simple form, som tusinder forstå, den form, som rummer kraftigt hverdagsbrød, og kender overflod så lidt som nød. O, tænk, at skabe i en salig stund det bæger, der kan nå til hver mands mund, øst fuldt ved tidens dybe brønd en gang for tusinder, som tørster efter sang.

Hans Henriksen - I porcelænsfabrikken

Item catalogue number:
1673
Size:
2 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
I vår
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde