I skovens bryn det lufter koldt mod sene blomsters farveflor, men markens strå er vissengoldt, og gule kantareller gror, hvor krattet ånder ud sin tunge sødme. Og dybt i kløftens brede bund, hvor kilden vælder af sin grund, der modnes store, sorte bær bag brede blades broncedybe rødme. Og i den høstlig svale kvæld Græshoppers skingre buestrøg forkynder somren går på hæld, mens stammer grå af birk og bøg i solfaldsskæret drager lange skygger. Snart suser stormens vilde jag, da tyndes løvets lyse tag, og mellem nøgne grenes ris kun mindets tavse fugle rede bygger. Men vi vil ikke græde blod ved tanken på, hvor tiden svandt, thi hvor var somren skøn og god og stærk og ren, den luft, der randt, og hvor var alle juniroser røde. Og hvorsomhelst vor fod har trådt, vi sanked ind og bjærged godt en rig og fager skønhedshøst, som ingen vinter hvid kan lægge øde. Så lad der komme dage grå med triste timers regnfaldsslør, vi véd, der drømmer spirer små i knoppers svøb, blandt siv og rør, og pupper under muld i alle dale. VI rider atter vår i by med ranke håb og roser ny, til sød musik og fløjtespil og unge kvad af unge nattergale.

Hans Henriksen - I høst

Item catalogue number:
1673
Size:
2 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
I porcelænsfabrikken
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
He Is Still OK