Du korte, rige lykkestund med sol i blik og guld i mund, med håbets høje dagningskær og duft og drosselsang i alle dale —, hvor fløj ej tanken uforsagt mod sky med luftens sommerglade svale.  Hvor sang og klang det i mit sind som bølgebrus for morgenvind, hvor ranked sig mit unge mod omsust af farvestærke sejrsfaner! hvor spændstig higed ej min fod mod målet frem ad lange, lyse baner!  Vel ebbed det og solen sank og panden, der var før så blank, omsløredes af skumringstimens skygger. Men dagens korte solskinsstund, dens stråleglans, dens lykkefund, har rejst den grund hvorpå en gang min hvide borg jeg bygger.

Hans Henriksen - En lykkestund

Item catalogue number:
1673
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Ensomhed
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde