I skovens lune eftermiddagsstilhed, hvor hver en vind til hvile sig har lagt, jeg har mig træt på grønsværtæppet strakt og ånder luftens sommerrene mildhed. Ved bækkens bred jeg ligger tavs og drømmer, ser vandet risle frem og skvulpe bort; med toner stemte i en fin akkord Småbølgerne med hast forbi mig strømmer De iler bort i spil af lys og skygger langs denne frodigtgrønne blomsterbred, hvor ingen uro bryder timens fred den fred, som også i mit hjerte bygger. Igennem krattets åbne grenegitter jeg skimter hist en moden hvedemark med gyldent skær mod birkens sølvgrå bark, mens blandt dens strå småblomster blysomt titter. O, sommerensomhed blandt roser vilde, så langt, så langt fra livets travle færd, dybt under kongehøje bøgetrær, hvor selve tiden synes at stå stille. Hvor sødt du synger hver en sorg til hvile; hvert minde om, hvad hjertet tungt har stridt hensmælter stille og fortones blidt, og alle blomster blå imod mig smile.

Hans Henriksen - Ensomhed

Item catalogue number:
1673
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Eventyrfortællersken
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde