Og går du i modløs tøven med sindet i ulmende brand? O, søg med glødende kinder de blånende søers land! Det land er de godes, de frommes, og luften er vårlig blid. Har først du mærket min kalden, så må du følge mig did. Og du tør slet ikke tøve; Dig drager langs væld og strand min evige blomsterhave, de blånende søers land. Der går vi i ædle drømme, der går vi i blomstersne; den svæver fra duftende grene med bod for al hjerteve. Lærkerne stiger mod himlen til hjernets yderste rand, syngende jomfruer pryder de blånende søers land. På lave, grønnende enge sig tumler hestenes skok; i vuggende både gynger Ynglingers muntre flok. De brusende vilde svaner lyser i ætrens blå; langs blomstrende slåenhække stilfærdigt børnene gå. Højt fra den fjerneste banke skinner et solhvidt hus. Se! Også derfra man drager med sang ud i vårens brus. Alt sanser i lys og lykke helt ud til himmelens rand — Aldrig vil du forlade de blånende søers land.

Hans Henriksen - De blånende søers land

Item catalogue number:
1673
Size:
2 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
De tusind hjem
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde