I Danmark bygger der hjem ved hjem fra hav til fjerneste ø, i klit og hede, ved Alfarvej, på mark og ved salten sø. Mens højbårne slægter fik glemselskår og borgene skred i grus, fra lave stuer de mænd gik frem, som rejste vort fædrene hus. De værged vor odel i ufredsår, var lykken end krank og kort; de løftede frem mod lys og dag, det land, vi elsker som vort. De tusind hjem er vort morgenhåb, mens slægter synke i støv, mens dage komme og dage gå og skoven fælder sit løv. Lad synke, lad styrte, lad gå i kvag alt, hvad der har brist og bryst; men ploven skærer og rugen gror, og guldfrugt modnes i høst. Derom det hvisker ved solesæt, når kornet ages i gård, mens over de tusinde småmandshjem de tusinde lærker slår; mens højt sig hvælver den himmel blå vidt over den danske jord, og under de bjælkede lave fag vor fremtid smiler og gror.

Hans Henriksen - De tusind hjem

Item catalogue number:
1673
Size:
2 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
De vandred gennem lunden
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
He Is Still OK