<paracol><raggedright> I Vinduet stod et Rosentræ, nys var det ungdomsfriskt, nu saae det sygeligt ud, det led af Noget. <switchcolumn> I vinduet stod et rosentræ, nys var det ungdomsfriskt, nu så det sygeligt ud, det led af noget. </paracol> <paracol><raggedright> Det havde faaet Indqvartering der aad det op; forresten meget honnet Indqvartering i grøn Uniform. <switchcolumn> Det havde fået indkvartering der åd det op; forresten meget honnet indkvartering i grøn uniform. </paracol> <paracol><raggedright> Jeg talte med En af de Indqvarterede han var kun tre Dage gammel og allerede Olderfader Veed Du, hvad han sagde? Sandt var det, hvad han sagde; han talte om sig og hele Indqvarteringen <switchcolumn> Jeg talte med en af de indkvarterede han var kun tre dage gammel og allerede oldefar ved du, hvad han sagde? Sandt var det, hvad han sagde; han talte om sig og hele indkvarteringen </paracol> <paracol><raggedright> "Vi ere det mærkeligste Regiment af Jordens Skabninger. I den varme Tid føde vi levende Unger; Veiret er jo da godt; vi forlove os strax og holde Bryllup. Mod den kolde Tid lægge vi Æg; de smaa ligge luunt. Det viseste Dyr, Myren, vi have megen Agtelse for den, studerer os, vurderer os. Den æder os ikke strax, den tager vore Æg, lægger dem i sin og Familiens fælles Tue, underste Etage, lægger os med Kjendskab og Nummer, Side om Side, Lag paa Lag, at hver Dag en Frisk kan springe ud af Ægget; saa sætte de os i Stald, klemme os over Bagbenene, malke os, saa vi døe det er en stor Behagelighed! Hos dem have vi det yndeligste Navn: "søde lille Malkeko!" Alle Dyr med Myre-Forstand nævne os saaledes, kun Menneskene, og det er os en Krænkelse, det er til at miste sin Sødme over, - kan De ikke skrive derimod, kan De ikke vise dem til Rette, disse Menneskene! - de see saa dumt paa os, see med sudle Øine, fordi vi spise et Rosenblad, medens de selv æde al levende Skabning, Alt, hvad grønnes og groer. De give os det foragteligste Navn, det væmmeligste Navn; jeg nævner det ikke, uh! det vender sig i mig! jeg kan ikke sige det, idetmindste ikke i Uniform, og jeg er altid i uniform. <switchcolumn> "Vi er det mærkeligste regiment af jordens skabninger. I den varme tid føder vi levende unger; vejret er jo da godt; vi forlover os straks og holder bryllup. Mod den kolde tid lægger vi æg; de små ligger lunt. Det viseste dyr, myren, vi har megen agtelse for den, stud.

H. C. Andersen - De små grønne

Item catalogue number:
883
Size:
2 pages
Additional format:
epub
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
De vilde svaner
Collection:
Andersen Tales
Next collection:
As You Like It