<paracol><raggedright> Der var en Mand, som havde skrevet nogle nye Vers til "abc-Bogen"; saadan to Linier til hver Bogstav, ligesom i den gamle Abc; han syntes, at man skulde have noget Nyt, de gamle Vers vare saa forslidte, og han syntes nu altid saa godt om sine egne. Den nye Abc laae endnu kun skrevet, og den var ved Siden af den gamle trykte stillet hen i det store bogskab, hvori der stode saa mange lærde Bøger og moersomme Bøger, men den gamle Abc vilde nok ikke være Nabo til den nye og var derfor sprunget fra Hylden og havde i det samme givet et Skub til den nye, saa den ogsaa laae paa Gulvet og det med alle sine løse Blade spredte rundtom. Den gamle Abc vendte opad den første Side, og det er den vigtigste i den, der staae alle Bogstaverne, de store og smaa. Det Blad har nu Alt, hvad alle de andre Bøger leve af, Alphabetet Bogstaverne, dem der dog regjere i Verden; en forfærdelig Magt har de! det kommer alene an paa, hvorledes de kommanderes til at staae; de kunne give Liv, slaae ihjel, glæde og bedrøve. Enkelte opstillede betyde de Ingenting, men stillede i Geled, - ja, da vor Herre lod dem lægge under sine Tanker, fornam vi mere, end vi mægtede at bære, vi bøiede os dybt, men Bogstaverne mægtede at bære det. <switchcolumn> Der var en mand, som havde skrevet nogle nye vers til "abc-bogen"; sådan to linjer til hver bogstav, ligesom i den gamle abc; han syntes, at man skulle have noget nyt, de gamle vers var så forslidte, og han syntes nu altid så godt om sine egne. Den nye abc lå endnu kun skrevet, og den var ved siden af den gamle trykte stillet hen i det store bogskab, hvori der stod så mange lærde bøger og morsomme bøger, men den gamle abc ville nok ikke være nabo til den nye og var derfor sprunget fra hylden og havde i det samme givet et skub til den nye, så den også lå på gulvet og det med alle sine løse blade spredte rundtom. Den gamle abc vendte opad den første side, og det er den vigtigste i den, der står alle bogstaverne, de store og små. Det blad har nu alt, hvad alle de andre bøger lever af, alfabetet bogstaverne, dem der dog regerer i verden; en forfærdelig magt har de! det kommer alene an på, hvorledes de kommanderes til at stå; de kunne give liv, slå ihjel, glæde og bedrøve. Enkelte opstillede betyder de ingenting, men stillede i geled, - ja, da vor Herre lod dem lægge under sine tanker, fornemmede vi mere, end vi mægtede at bære, vi bø.

H. C. Andersen - A B C Bogen

Item catalogue number:
873
Size:
7 pages
Additional format:
epub
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Alt på sin rette plads
Collection:
Andersen Tales
Next collection:
As You Like It