Læbernes vege linje, de dybblå øjnes brand, de skjuler ingen vilje, og skuffer ingen mand.     — hvad sindet drak af sødme,       skrifter din læbes rødme. — — —  Hvad dine øjne drømte i hede længslers last, om det, der kom, og rømte, — om det, der skjalv, — og brast,     — alt det, der tog din vilje       får liv i læbens linje. —  Om bløde brist i øjet, og skilte læbers hvælv, — om vege lemmer bøjet i korte, hede skælv,     — om vellyst uden vilje       taler din læbes linje. — — —       — — — — — — — — — — —.

Einar Bang - Viola

Item catalogue number:
620
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Alene, — altid alene
Collection:
Einar Bang
Next collection:
Hans Henriksen