Blomstersaksen i en aftenforestilling. To serier røg i kompostbunken  sammen  med  noter,  som  gemte  sig  i  æsker,  fordi  de  viste  udviklingen, men mest var de ukrudt. Ark 3 fordelte jeg på 19 ark  for at se hvert par an.  Godnat og godmorgen klokken syv.  Fingrene glider over tastaturet som skøjteløbere over isen. I tyve  minutter sidder jeg med den indrammede side og føler i stilhed. Fire  gråspurve lander på  glastaget. To og to hopper de rundt på hver  deres halvdel.  Arket skal hedde “abc”, kommer det under bruseren. Frihedens  lyn slår ned: “Kunstnerens abc.” I hast trækker jeg forhænget til side  og åbner døren til entreen, hvor uret viser 9.27.  “Så  har  du fundet ind til det, som gør livet allermest værd,”  synger Poul Reichhardt til min frokost, og tonerne flagrer ind ad  vinduet til Astrid Villaume, som genkender dem. Hun er bekymret,  for der er problemer på gården. “Du kan få alting til at se så let ud.  Det har du altid kunne,” siger hun. “Jamen, det er da ikke så tosset.  Man skal bare ikke tabe humøret. Det vinder man jo ikke noget ved,  vel.”  Jeg læser Guldhornene og en tale til Thorvaldsens hjemkomst.  “Nej, nej, nej,” siger jeg og går en runde i stuen. Kunstens inderste  hemmelighed,  som jeg har afsløret, holdt folk tale om for 200 år  siden.  Efter en lur dukker to nye par op, og febrilsk skriver jeg dem  ned.  Aftensolens  milde  stråler  bringer  roen  tilbage,  harmonien  bryder frem, og med de 19 træder jeg ud af skyggen.  “Du skal gå de veje, der er dine,” siger Villaume til afsked, og  det gør han.

Om de nitten par

Item catalogue number:
147
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Oplysning
Collection:
Language and Art Outtakes
Next collection:
Numbers in Literature