Soltit oppe i løvet og nede i det grønne græs. Solen alle vegne og solen intet steds. Lyset falder på vandet i tynde, støvblå strib, der gemme halvt og blotte halvt et lidet sejlrødt skib. Det er, som var der bag løvet noget, der ikke kan ses, noget, der bliver midtpunkt i tankernes snare kreds, som var du i det skjulte, i hvad jeg åbent hører, i fuglens kvidder, løvets sus, i det, som mørket slører — Jeg har dig altid med mig i tusind livssprog delt, men spørger for solens åsyn: Kommer du aldrig helt?.

Iben Nielsen - Soltit

Item catalogue number:
1659
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Sommer
Collection:
Iben Nielsen
Next collection:
Language