Nede under mulde, glemt af livets kulde hviles slægt på slægt. Lidelsers vægt, Solskinstiders glæde, de, som på hjerter træde, og de, der trædes på, store og små, de, som bad om døden, de, der i aftenrøden end tigged flere år: alle så hviles de under lige kår. Hvorfor da lide, håbe og stride? Verden er den samme, slukkes end livets flamme for mig i denne stund — Blev end min mund stum for alle tider, fremad verden skrider foruden dens ord — "Blive til jord som ormen eller bladet, er alt, hvad du har hadet og elsket og kæmpet imod —" — det sukker graven nede ved min fod.

Iben Nielsen - På kirkegården

Item catalogue number:
1659
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Regn
Collection:
Iben Nielsen
Next collection:
Language