Det guldgule hår, der til jorden når, hun løser op som i drømme. Det slynger sig langt, lig silke, så blankt, i bløde, guldgyldne strømme.  Med udslået hår på gulvet hun står i månelyset og drømmer. Brystet er skjult af glinsende gult, der blødt om formerne svømmer.  Det glitrende skær i et tavst begær sit sølv over håret drysser. Betagen hun slår tilbage sit hår, og strålerne brystet kysser.  I øjnenes blå der skælvende lå en stille tåre og glitred. Kun favnet af lys i et vellystgys det brændende legeme sitred. — — — — — — — — — — — — — —.

Einar Bang - I måneskin

Item catalogue number:
620
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
I skumring
Collection:
Einar Bang
Next collection:
Hans Henriksen