Folkevise. Vi gik os om den abildgård og under løvrig lind; så blå og blid en blomstervår stod tændt i vore sind. Du gik med din og jeg med min mod livets sommer ind. Det lyse anemoneløv i skovens brune bund, og aftnens lude kløvervind og himlens gyldne grund; og du med din og jeg med min i livets forårsstund. Så stort og stolt et morgenhåb som guld fra grene hang; og sorg var ej at tænke på, kun sol og sejr og sang. Og du med din og jeg med min fandt dagen evig lang. Vores mod ej målte grænser for hvad ungdomsagt formår; og gøgen gavmild undte os vel hundred lykkeår. Og du med din og jeg med min vandt roser om vort hår. Og mens vi skifted lyse ord af unge hjerters trang, hvor hasler skygged hegn og sti vi hviled på vor gang. Ja, du hos din og jeg hos min mens nattergalen sang. — O, ven, vi sås for sidste gang — på graves grønt det sner — O, øjne, som forlængst er lukt for hvad i verden sker! Ja, du med din og jeg med min vi mødes aldrig mer.

Hans Henriksen - To og to

Item catalogue number:
1673
Size:
2 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Torgunne
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde