Sænk dig kun, sol, i bølgers brede favn, jeg véd, du slukkes ej i sortest vove; men lang var dagen, og nu er det tid at alle arbejdstrætte kan få sove. Jeg véd, der vågner lærkeslag i sky i fjerne egne, hvor du gylden stiger; og når du gemmer dér dit ansigt bort dig hilser nye kor i nye riger. Thi aldrig går du ned, og aldrig dør de stærke stråler om din klare pande, og morgensange strømmer dig imod i evig kreds om jordens grønne lande.

Hans Henriksen - Sænk dig kun, sol —

Item catalogue number:
1673
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Så langt af led —
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde