I dagens virke jeg kender for øret et sagte kog; jeg standser stille og skygger med hånden øjnenes låg. Det kommer som sus og sange på vinger imod min stol, langt borte bag hundrede mile og utalte somres sol. Det er røster fra fordums dage, der søger mit sind påny, fra modet i vågen vælde så frit mod sol som mod sky: Røster, der slog om mit hoved, da rugen var stærk og spændt, og strengen ej kunne slappes før livets bane var endt. Hvad virker din strid og stræben? Hvad gælder dit hjertes skælv? Vandt du i stævnet det største — vandt du også dig selv? Se ud mod de evige vidder bag rummets blånende skål, og mål din lyst og din liden med ungdomsdrømmenes mål. Din frygt? Hvad større kan true end dommen bag dødens lin? Se stjernen over dit hoved og vid: den stjerne er din! — — — Jeg lytter, synker og synker, løfter mit hoved og ser, og griber min ungdoms hænder — mit hjerte, hvad vil du mer?.

Hans Henriksen - Røster

Item catalogue number:
1673
Size:
2 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Sangsvaner
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde