Disse vinde, der smyge sig tyst om min kind, denne dalende myge duft fra blomstrende lind. Disse hviskende trækroners aftenmelodi og fjerne, skælvende toners gribende melankoli. — Dette hjerte, der banker, der lider mod mit, mine egne sørgmodige tanker, som flygte så vidt, så vidt. Et syn: Den snefaldsblege Freja i sin offerlund. De klager, som stege, de døde på hendes mund. Dette fjeldkolde øje, der isner mit blod, men tvinger til at bøje sig og knæle for hendes fod. De sorgvildt knugede hænder, Læben, som stenmejslet stum al lidelses havdyb kender, den vier os dødtavs og grum. De guldrøde månestråler henover jordens sten, de rygende offerskåler — vi fylde dem en for en — Ej kan vi lindre og læge, ej standse det strømmende blod, thi hver, som gudinden vil præge må såre — og såres til bod. — disse vinde, der smyge sig tyst om min kind, denne dalende myge duft fra blomstrende lind — Disse hviskende trækroners aftenmelodi, og fjerne, skælvende toners gribende melankoli — — —.

Iben Nielsen - Freja

Item catalogue number:
1659
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Før
Collection:
Iben Nielsen
Next collection:
Language