Ja, lad os kaste tvivlen overbord og hejse sejl for håbets hvide strande. Det land, hvor fremtids unge dage gror, som rige blomster af en nyskabt jord, det ligger hist bag disens klamme flor med gryets høje glans omkring sin pande. For slappe sejl med slappe hverdagstanker, i dådløshedens grå sargassotang vi driver om, som lå vi støt for anker, med modløshedens last bag skudens planker, og horisonten skjult af tågens banker mens sløvsinds mare kuer sjælens trang. Hvorfor ej løfte panden frels og fro mod målets fjerne dagninglyse tinde; det håb, hvori vor ungdoms drømme lo, det buer end sin blanke himmelbro for hvert et hjerte, som tør frejdig tro at der endnu er verdener at vinde. Der ligger gemt bag oceanets, vover, det ny San Salvador, som vi skal nå, den palmekyst, hvor alle storme sover, det morgenland, som solen flammer over, det Eldorado for hver den, der vover at trodse vind og strøm og bølger grå. Så lad os kaste tvivlen overbord og styre frem mod håbets lyse lande, med frejdigt sind, med sang i trofast kor, med mandeviljens greb om snækkens ror ud over havet i Colombos spor mod fremtidsrigets forårsfagre strande.

Hans Henriksen - Mod

Item catalogue number:
1673
Size:
2 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Mod vår
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde