O, verden er for hård for dig, med møje og besvær, o, denne jord, hvor barsk en jord for dig, som jeg har kær. Var der en plet i verden vid, som blomstred eviggrøn, med dig den blev et paradis, så mild og morgenskøn. O, der at plukke brombær, ja — og slånens hvide gren; hvad fryd og lykke for os to fra gry til aften sen. Og hvile på en græsbænk, hvor ej mindste strå er brudt af smertens hænder i et tungt og tårefyldt minut. For der er altid sommer blid, skønt slånen står i flor, og vintrens stormsang døves straks af vårens fuglekor. Og måned kommer, måned går, med sol og stjerneskin, og alt indånder dejlighed og drømme i dit sind. Ja, der at bygge os en vrå i lykkens lyse egn, og kun at stænge hjemmets dør for sus af blæst og regn — langt, langt af led fra verdens strid, mer hård end regn og blæst, der fandt vor kærlighed det skjul, der huede den bedst. O, elske der og leve der med dig, mit hjertes skat; o, leve der og elske der i sommer dag og nat! Den ville smelte hen i smil, den moderlige jord. når eden blomstred frem påny i kærlighedens spor.

Hans Henriksen - Kærlighedslandet

Item catalogue number:
1673
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Landvinding
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde