Så vide drog jeg over hav og land og over vilde bjerges tavse øde; med øret fuldt af store floders brus jeg så det land, hvor guldoranger gløde. Snart er jeg hjemme. I det årle gry jeg spejder over blygrå bølgerygge; der stiger du, mit land, af havet frem med bøgens silke som dit skuldersmykke. Hvor vel jeg kender disse lave ør og disse hvide mågers skrig mod stranden og denne blege hvælvings blide blå og denne sagte dis i himmelranden. Her gløder rosen ej i evig vår som fjernt i Sydens vinløvgrønne have; men fremtidshåbet ler som blomst i vang, mens fuglen synger over slægters grave. Mit fagre land! Trods skæbnens tunge slag, vist er der solskinsstund for dig tilbage; så gid det gro og grønnes om din strand til gylden høst i sene sommerdage.

Hans Henriksen - Hjem

Item catalogue number:
1673
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Hjerternes vår
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde