Slyng stjerner i krans om hans pande, der han rider i malm og granit, højt over det evige Roma sit evige høvdingeridt! Thi styrtedes troner og tinder og verdens-cæsarernes stol; og sprænges det marmor og visner det guld, som kranser det ny kapitol: Hans ry skal forynges med laurernes løv og skinne i seklernes sol. Du tapre, du stolte, du stærke, Du sjæl som en stormende vår, som trodsed dig frem mod det største helt ind under snefaldets år: VI elsker din stejlende vilje, dit stridssind, der aldrig holdt rast, og mandsordets magt i din tale og trosmodets terningekast; og hjertet, hvis ildhu har tusinders tændt og kølnedes først, da det brast. — Med ynglingesindet i lue stod han frem mod sit solhøje mål — og lystes med ufærd af lande ved blinket af bødlens stål. Som solørnen fo’r han sin bane omsuset af vejrenes larm — forrådt og fordømt og forkætret han styred af gårde i harm. Mens han drog til sit hjerte det eneste ene, der fyldte hans høvdingebarm. Det eneste — herlighedsdrømmen, der lånte hans væsen sin glans; det eneste — kaldet, han favned, og som altid og evigt var hans. Det eneste — striden og stormen, der gik i hans sjæl med sit gny, og alle de lønlige vunder, der blødte og blødte påny — Det som hærded hans kamphu og højned hans trods, mens han så mod opfyldelsens gry. — og årene blåned og blegned og toges i tågerne ind; og så kom der en dag, da det bruste af forår påny mod hans sind: Nu — nu er det solbruddets time, der er vej for den modiges færd! Spænd nu viljens almægtige evne mod målet, som kampen er værd! Du er stålet og styrken og stormvejret selv, og sejren er lagt for dit sværd! Og han løfted sin sølvsprængte manke, og han fyldte med vejret sit bryst, og det svulmede vildt om hans hjerte, som søer mod en stejlvægget kyst. Og han fejed af syne hver listende tvivl, og agted kun viljens begær; om hans skulder det løvedes lyst og ungt, på hans pande stod morgenens skær. Som Columbus han så mod en verden i sol, mens han fylked de tusindes hær. Var det Etna, der lyste i lue? Var det klippen, der skælved og skred? Var det lavaens ildstrøm, der rygende rød i.

Hans Henriksen - Garibaldi

Item catalogue number:
1673
Size:
4 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Gensyn
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde