Og dersom svig og hadskheds fule flamme fik gjort din tro på slægten rent til skamme; og dersom mismod dig at tvivle lærte, så læg dit øre nær til folkets hjerte; dér dæmrer dage, som en gang skal blive, når du og jeg og fler forlængst er borte. Dér rinder liv, som kildeløb i dale, dér vælder kræfter, som en gang vil tale; og løndomsfuldt det gennem dybet synger om dådskraft, som igen vort folk forynger, og som påny, når vi er blandt de døde, skal løfte Danmarks navn i verdens møde. Thi skød end vanskud af den gamle stamme, er folkets rod dog nu som før den samme. De samme sunde safters løb fortæller om vækst mod sol og sejr i kar og celler. Mens end i løn der vokser liv af døde, trohjærtet håb og trøstig arbejdsmøde, og vilje til at værne arnens lue mod alle farer, som dens fred tør true, er og den kraft til stede, der forynger den trods mod død, som gennem blodet synger; og vi tør skue trygt med rolig pande mod nye tiders morgengry om lande, da, tændt påny, den dådens dag er inde, da Danmarks navn skal over verden skinne. Og hvad nu knap tør flag for livet tone skal én gang modnes frit i løvets krone; og kim, der lønligt drømmer under mulde, så sorgløst sunde og forventningsfulde, mens rylen fløjler blandt de lave tuer og lærken stiger trygt mod dagens buer, skal vokse modigt under sol og måne mens skove gror og forårshimle blåne.

Hans Henriksen - Fortrøstning

Item catalogue number:
1673
Size:
2 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Forventning
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde