Her står jeg højt over havet, der blinker så fjernt og blåt, så højt som nogen sinde en fod i vort land har trådt; og i den skinnende morgen går blikket så langt og frit, mens brystet ånder så roligt og tanken favner så vidt. Jeg ser over søer og skove og ned mod den blanke fjord, og over de brede enge, hvor guldranunklerne gror; jeg ser over mark og vange, hvor kornet skyder af muld, helt ud mod den brune hede, der blunder så alvorsfuld. Så vidt over lande stiger de tusinde arners røg, jeg hører, som halvt i drømme, den fjerne, kaldende gøg; Kvæget græsser i dale, hvor bonden stryger sin le, og lysende, hvide kirker jeg spredt for min fod kan se. Og disse sletter, der grønnes så trygt under himlens sky, det lyse land var vort eget fra tidernes morgengry; her dæmrede folkets saga, her tog det med skæbnen tag i store, stormfulde tider med sejr og med nederlag. Her stredes så tunge kampe mod nød og knugende savn, her øvedes dåd i det stille, som aldrig fik æresnavn; men dér, hvor sagaen tier, der vidner den tavse jord, om trofast arbejdes evne med magtfuld sejr i sit spor. Lad andre klage og kære, løft din pande og syng! Se: unge, frejdige skove gror af den sorte lyng. Langt ud over Ahlens vidder går ploven sejrende frem, og grund der ryddes på heden for nye menneskehjem. End har vi modige hjerter med aldrig glippende tro, og sejge viljer, der aldrig lægger sig sløvt til ro, og fribårne, ranke sjæle, hvis bryst ejer rum for sang, og vel skal der endnu blåne dag over Danmark en gang. — Jeg hilser dig land, der grønnes så milevidt for min fod, med sol over lyse bøge og guld under gyvelrod; der fløjter finker i dale og mejser bag løvets hang, og højt over Ejer Bavnehøj går lærkernes morgensang.

Hans Henriksen - Ejer Bavnehøj

Item catalogue number:
1673
Size:
2 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Elverdrøm
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde