Det vilde, vågnende forår med stormspændte skyers jag! Og hidsende glenteskrig under ø, og skurende is i den væltende sø, og splintrede stammers brag! Nu strider jorden sig ung påny med sejrende åndedrag. Det dunkle, drømmende forår med løvbrud ved hegn og sti: Den går som sølv gennem aftnens vang, den dybe, smeltende solsortsang, som hjerterne hviler i. Det glimter af tusinde spæde håb, der er med våren forbi. Det stærke, strømmende forår, med kildernes løste klang; og fugletrækkets det lange hvin, og luften — å! — som en solfyldt vin, der volder så vild en trang. Det ny fra i går er som gammelt i dag, men livet en levende sang. Det blide, bølgende forår, med bristende blomstersne; med varlige, vuggende duftes skat, og åndende muld i den sølvgrå nat: Hvad vil mig i morgen ske? Der tindrer mod dig så nær en lykke og volder dig hjerteve. Det skære, skælvende forår, der møder dig blomsterbly, og tryller din sans og dit morgensind, og vandrer med sejr over verden ind: et gyldent tonende gry. Det er jo din flygtede ungdoms lyst, der gror under stjerner påny. — — det dybe, dragende forår, — det vidunderstrålende blå dets favnende fylde, dets fuglelyd, dets vilde vælde, dets dybe fryd, en verden, du aldrig så! O, rens dit hjerte og rank dit sind, Dig er det, det kalder på!.

Hans Henriksen - Det vilde, vågnende forår —

Item catalogue number:
1673
Size:
2 pages
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Don Quixote
Collection:
Hans Henriksen
Next collection:
Hans P. Lunde