Himmelportene er åbne, som trompeter, som blomsterkalke, og suger os til sig. I hvirvlende kast slynges vi mod solen, Solstrålerne griber os som gyldne arme, som insekters følehorn, og lader os opgå i solen. Det guld på min finger er en partikel af solen. jeg er formælet med solen, den er i mit indre, den er i mit hjerte, den fylder, besætter mig, ophøjer mig arme. Er verden vidende om den smerte, der er tilføjet mig, da jeg sattes ind i verden? Vi er børn, faldet ud af himmelporte, Gæster i en umild verden.

Bodil Bech - Ud af himmelporte

Item catalogue number:
1648
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Vi, der ejer natten
Collection:
Bodil Bech
Next collection:
Catalogue of Works