Han går ud i den hvide vinternat, ad en tværsti, som fører op i skoven. Bøssen har han med rendekugler ladt. Han er bomstærk og ofte svært forvoven. Han er snar, — dog de tog ham jævnlig fat, men han bryder sig ej en døjt om loven, han trodser de almægtige foroven. Han går ind mellem skovens stille træ'r, hvor kun striber af måneskinnet lyser. Som en sten står han stille hist og her, selv når kun en kat i hans nærhed nyser; agter skarpt på hver en lyd fjærn og nær, men så rolig; af angst han ikke gyser. Længe sidder han på lur, mens han fryser. Hvilket drøn, når med ét han giver fyr! højt det gjaldrer gennem bjergenes stilhed, og af skræk sitrer alle skovens dyr. Det er, som en magt af en titanisk vildhed bryder løs fra sit skjul og rædsler spyr. — mod ham skytten på godset går med snildhed og en ildhu, der ej hæmmes af mildhed.

Hans P. Lunde - Krybskytten

Item catalogue number:
1672
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Kukkeren
Collection:
Hans P. Lunde
Next collection:
Iben Nielsen