<paracol><raggedright> Der var engang en fattig Prinds; han havde et Kongerige, der var ganske lille, men det var da altid stort nok til at gifte sig paa, og gifte sig det vilde han. <switchcolumn> Der var engang en fattig prins; han havde et kongerige, der var ganske lille, men det var da altid stort nok til at gifte sig på, og gifte sig det ville han. </paracol> <paracol><raggedright> Nu var det jo rigtignok noget kjækt af ham, at han turde sige til Keiserens Datter: "vil Du ha' mig?" men det turde han nok, for hans Navn var vidt og bredt berømt, der vare hundrede Prindsesser, som vilde have sagt Tak til, men see om hun gjorde det. <switchcolumn> Nu var det jo rigtignok noget kækt af ham, at han turde sige til kejserens datter: "vil du ha' mig?" men det turde han nok, for hans navn var vidt og bredt berømt, der var hundrede prinsesser, som ville have sagt tak til, men se om hun gjorde det. </paracol> <paracol><raggedright> Nu skulle vi høre: <switchcolumn> Nu skulle vi høre: </paracol> <paracol><raggedright> Paa Prindsens Faders Grav voxte der et Rosentræ, o saadant et deiligt Rosentræ; det bar kun hvert femte Aar Blomst, og det kun een eneste, men det var en Rose, der duftede saa sødt, at man ved at lugte til den glemte alle sine Sorger og Bekymringer, og saa havde han en Nattergal, der kunde synge, som om alle deilige Melodier sad i dens lille Strube. Den Rose og den Nattergal skulde Prindsessen have; og derfor kom de begge to i store Sølv-Foderaler og bleve saa sendte til hende. <switchcolumn> På prinsens fars grav voksede der et rosentræ, o sådant et dejligt rosentræ; det bar kun hvert femte år blomst, og det kun en eneste, men det var en rose, der duftede så sødt, at man ved at lugte til den glemte alle sine sorger og bekymringer, og så havde han en nattergal, der kunne synge, som om alle dejlige melodier sad i dens lille strube. Den rose og den nattergal skulle prinsessen have; og derfor kom de begge to i store sølvfoderaler og blev så sendte til hende. </paracol> <paracol><raggedright> Keiseren lod dem bære foran sig ind i den store Sal, hvor Prindsessen gik og legede "komme Fremmede", med sine Hofdamer; og da hun saae de store Foderaler med Presenterne i, klappede hun i Hænderne af Glæde. <switchcolumn> Kejseren lod dem bære foran sig ind i den store sal, hvor prinsessen gik og legede "komme fremmede", med sine hofdamer; og da hun så de store.

H. C. Andersen - Svinedrengen

Item catalogue number:
1884
Size:
7 pages
Additional format:
epub
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Sølvskillingen
Collection:
Andersen Tales
Next collection:
As You Like It