De havde talt om sol og vår, om duften fra jasmin. Så stammed han: »De alt forstår« — og kyssed hendes gule hår bag buskens hvide lin. — — — Han brækkede en vild jasmin til pant på sine ord, men tog for hårdt, — den var for fin, og stille faldt det hvide lin ned mod den våde jord. — — — Så smilte hun, og hvisked sødt: — »Lad mig, du tog for hårdt«, — og brød en gren, så varmt og blødt, at intet blomsterblad blev stødt, og ingen blomst faldt bort. — — — Han tog med smil mod hendes skænd, og kyssed hendes hår. — Og ord blev hvisket stille hen, de samme om og om igen, — mens grenen dufted vår. — — — — — — — — — — — — — —.

Einar Bang - Sommernat

Item catalogue number:
620
Size:
1 page
Zoom:
Open preview image
Next item:
Syrén
Collection:
Einar Bang
Next collection:
Hans Henriksen